Maria og Yakub,
"Hele pakken"
januar 2023

"Vores forløb med Ane har været mere end vi kunne drømme om!

 Efter gentagende graviditets tab og 20 uger i frygt for at miste, var vi endelig nået halvvejs i graviditeten og havde brug for at nyde resten af den så meget som muligt.

 At vælge Ane som vores doula, var den bedste beslutning vi kunne tage. Hun støttede os og gav os den tryghed vi havde brug for igennem graviditeten. Hun lærte os at trække vejret, så vi kunne nyde den sidste tid inden baby kom.

 Trods komplikationer i graviditeten og slem svangerskabsforgifting, klarede vi os igennem en fødsel på en smuk og rolig måde, takket være Ane.

At have hende med til fødslen var en fantastisk tryghed og vi er ikke i tvivl om, at hun også skal være der til den næste, hvis vi igen beslutter os for at have en doula.

 Vi har lært utrolig meget, ikke kun hvordan vi bedst muligt kommer igennem en graviditet/fødsel, men også om os selv hver især og som par, og for det er vi evigt taknemlige!"

Lærke og Magnus
"Basis forløb"
april 2023

"Sødeste og dygtigste doula. Her er et lille skriv om vores oplevelse.

Vi valgte efter en del overvejelser at købe et fødselsforløb hos Ane Sophie. Jeg kendte hende på forhånd, så jeg var ikke i tvivl om, at kemien var fantastisk og vidste samtidig hvor passioneret og dygtig hun er.

 Magnus og jeg havde en kompliceret hjemmefødsel i bagagen, som havde sat traumer i os begge. Ved Ane Sophies første besøg hos os fik vi bearbejdet traumerne og snakket vores tidligere fødsel igennem.

Magnus var en kæmpe klippe og gjorde et stort stykke arbejde sidst, og vi havde et ønske om denne gang også at være så meget alene om fødslen som muligt. På samme tid havde særligt jeg, et behov for at have en doula med på hospitalet, som jeg kendte på forhånd, og som havde tid og ro til at hjælpe mig igennem en fødsel.

 Det gav mig en enorm tryghed at vide, at Ane Sophie stod klar til at hjælpe med rebozo, guide min vejrtrækning, komme med beroligende ord og tryk fra meyermetoden.

 Drømmen var, at Sophie gjorde sig usynlig og samtidig hjælpe os med at få så god en fødselsoplevelse som muligt.
 Under fødslen oplevede vi netop det; Ane Sophie var der med al den støtte og hjælp vi havde brug for, men det var stadigvæk 100% vores egen fødsel. Selv under komplikationer efter fødslen var Ane Sophie der til at give ro og tryghed, så der blev plads til både hygge og tårer.

 Derudover fik jeg flere omgange rebozo, massage og akkupresssur. Jeg er slet ikke i tvivl om, at alt dette har været med til at give mig en følelse af lethed i slutningen af min graviditet.

Det har været guld værd, og jeg er faktisk også ret sikker på, at min krop efter fødslen har glæde af behandlingerne forinden fødslen. Rebozo er faktisk noget jeg savner en hel del her efter min fødsel."

Anonym
Akut fødselskald

Juli 2022

"Kære Ane
(...)
Du var en kæmpe hjælp for os, og vi synes dit arbejde/vores samarbejde var helt i top. Vi værdsætter at du kom med det samme og hjalp til. Er virkelig imponeret hvor langt vi kom på så kort tid. Tusinde tak for din hjælp og opmundring! Ja, personalet var meget imponeret..

Vi har besluttet os for at hyre dig til vores næste graviditet/fødsel, og få hele fødselsprogrammet når vi skal være gravide igen. "

Thea og Daniel 
Privat fødselsforberedelse light
Juni 2023

I dag har vi været til privat fødselsforberedelse hos Dansk Doula.Det kan varmt anbefales! Vi fik så meget ud af de to timer vi havde med hende og har fået en masse gode råd, viden og teknikker, som vi kan have med til fødslen.
Derudover er Ane Sophie bare super sød og rar at snakke med - så KÆMPE anbefaling herfra!